Prospect Park (vi var der jo også i søndags) havde idag Halloween-parade og det måtte vi jo se. Med G til Barcley-centeret og bus det sidste stykke. Unger i 100-vis, der alle steder stod i kø for at få lidt sødt eller en ridetur.
Her køen til en tur på hesteryg (der var måske 2 heste).
Udklædte.
Enkelte voksne havde også fundet udklædningsklunset frem.
Food-truk´ene havde deres sidste møde i år i parken. Mange af dem vi så sidste søndag var her også i dag.
Vi slentrede ud af parken og efteråret var ved for alvor at slå igennem. Grillområdet var næsten tomt.
En lille protestaktion på vejen:
Ved udgangen ved parken var der marked. Her producenter af grønt, brød, vin oa.
En række snapshots fra boderne:
Grandmas ugly tomatoes
Frokosten fandt vi i boderne.
Ved udgangen, bag triumfbuen (sådan en kan der jo altid blive plads til) et overdådigt springvand.
Med regnbue.
Kl. 15 var for tidligt at smutte hjem, så vi tog metroen til Greenwich Village, fandt en irsk pub og fik hver en pint Brooklyn Lager. Happy Hour betød vi blev nødt til at drikke to. Den anden var "gratis".
Glade i krop og sjæl hjem med metroen. Tit er der folk, der forsøger at tjene lidt håndører med musik eller andet. Her stod en med banjo og rytmer og spillede. På modsatte peron en med violin og de formåede at få et fint musikalsk samarbejde i stand. En dollarseddel fandt vej til banjomandens box. 5 minutters venten blev til en fin oplevelse og klapsalven da toget kom var fortjent.
Med banjo.
Med violin.
Lidt Kinamad og en smule indkøb og vi travede hjem.
Øj, hvor ser de grøntsager fantastiske ud. - Har altid gerne villet smage de der majs i fede farver. - Skønt I stornyder jeres by på den måde. :)
SvarSlet